top of page

Thorshammers forpligtende

Fællesskab

På Skiveegnen er Thorshammer i særdeleshed kendt for det forpligtende arbejdsfællesskab, der har præget andelsforeningen siden begyndelsen.

Alle voksne beboere på nær bestyrelsens formand og kasserer er en del af en basisgruppe, som bidrager til drift, vedligeholdelse og trivsel i vores forening. Valget af basisgruppe sker ud fra personlige ønsker og foreningens aktuelle behov.

27356495_10156073324677248_8144373297316906615_o_edited_edited.png

Grøntsagsgruppen

Grøntsagsgruppen står for arbejdet i den fælles køkkenhave. De sørger for såning, lugning, høst og vinterklargøring af jorden. Gruppen passer også bærbuske og frugttræer samt organiserer høst og nedfrysning af frugter og grøntsager til fælles brug. Derudover står de for vedligeholdelse og indkøb af ikke-motoriserede haveredskaber og har ansvar for brug og orden i jordkælderen. Gruppen informerer madplanlæggerne om, hvilke produkter der er klar til brug.

Havegruppen

Havegruppen varetager vedligeholdelsen af vores fælles udendørsarealer. De slår græs, gøder og beskærer kanter på græsplænerne og grenene på træerne. Gruppen holder også læhegn og blomsterbede pæne og vedligeholder forpladsen ved fælleshuset. Desuden sørger de for vanding og pasning af blomster ved indgangspartiet og atriumgården. Gruppen står også for vedligeholdelse af vores motoriserede haveredskaber.

IMG_3908.jpg
fællesspisning.JPG

Hovmestergruppen

Hovmestergruppen har ansvaret for fælleshuset og dets faciliteter. De sørger for udlejning, prisregulering og indkøb af køkkenudstyr, rengøringsartikler og inventar. Gruppen står også for rengøring af køkkenskabe, organisering og orden i fælleshuset samt opdatering af arbejdsbeskrivelser. De koordinerer fællesspisning og sørger for, at alle hårde hvidevarer fungerer, herunder regelmæssig vedligeholdelse som afkalkning og påfyldning af opvaskemidler.

Reparatørgruppen

Reparatørgruppen tager sig af teknisk vedligeholdelse og reparationer i foreningen. De tilkalder og bistår håndværkere, vedligeholder el- og varmesystemer, kloakker og tagvandssystemer. Gruppen reparerer maskiner i vaskehuset, vedligeholder fælles værktøj og tager sig af bygningselementer som tage, døre, vinduer og træværk. De står også for akutte opgaver som strøm- eller varmeproblemer.

værksted.JPG
298283108_10160363801037359_4924019974134899916_n.jpg

Genbrugsgruppen

Genbrugsgruppen har ansvaret for vores genbrugsrum. De organiserer opdelingen af affald, informerer om korrekt sortering og sørger for at ting bliver kørt til genbrugspladsen. Gruppen vedligeholder også flaskecontaineren.

bottom of page